prolog for nu - Gaza

(oprindeligt bragt i Jewish Currents, 27. oktober 2023)

de ubegribelige decibel fra alle de ting vi før har gennemlevet

Vi er blevet oplyst om kvoterne for døde og sårede, denne gang

Men af alle de ting jeg mistede da jeg mistede hørelsen

Var det lyden af ”menneskelige dyr”

hvordan gik det til at I blev ”menneskelige dyr”

spurgte de

Vi blev født fortalte jeg dem

kontrolinstanser og fascister langs hver vinkelret linje,

med mindst tid i verden til at leve, sendt afsted med

de gamle fantasier på pressekonferencer

redaktørerne trykte igen deres blodsudgydelser som kærkomne nyheder

og jeg befandt mig igen i et skib

uden nogen af mine ejendele, kun min hals

jeg siger dig, jeg var lemmeløs og snakkende

Jeg tog til en begravelse hver dag

det var en TV-serie og jeg var menneskelig, dyrisk

ring til mig, ring, I vil få billederne at se

alle sammen tror på gud, alle de der

milliardærer udvekslede mere end 1000 emails i deres overbevisning

skriv til mig, på mit kreditkort trak de

sorg, i fire år havde jeg allerede sørget

og banken sagde jeg skulle booste min økonomiske sundhed

være forberedt på høje renter

men jeg sørger, episodisk

bedemanden sagde jeg skulle lukke røven,

hvem ville elske et lig,

jeg kom til verden som et lig og

Nå, hvem fjoller jeg rundt med nu

der er hungersnød og fosfor i luften og intet vand

og hvis man lader olien blive i jorden

eller i havet vil man forværre de forurenende udledninger

og vi vil dø i dag i stedet for i morgen

enhver krig er frygtelig bortset fra den de accepterer med en aftale

Helvedes port-lovgivning, fremsætter teorien

langs en lang strand hvor ingen bekymrer sig om proportioner

der var spøgelsesbyer med mennesker

der var de sædvanlige suspensioner af regler på lighusene

jeres øjne kunne være vidtåbne

alle dér kunne være i live

alle kunne gå rundt, alle kunne være oprejst

snak med sorte mennesker, vi ved

situationen altid er knusende og

det bevæbnede udødelige hegn langs grænserne strækker sig ud i alle havene

det her er til de ”menneskelige dyr”

de nye indslag og indtægter fra forsvinden

rejsende ved bombardementer, flygtende ved olie- og gaskoncessioner

ingen kan forsvare os, det var der ingen der gjorde

nogle af os er kød ligesom ”menneskelige dyr”

retrospektivt elimineret

jeg er for blødsøden over for ”menneskelige dyr”, det ved jeg,

generelt, burde ikke sørge over ”menneskelige dyr”

Der var altid evakueringernes tavshed

1,1 millioner mennesker strakt ud langs motorvejen

1,3° menneskeskabt opvarmning af planeten sagde den humanistiske forsker

hvad bør jeg acceptere og hvad bør jeg sørge over

i forbrugerprisdataene, haltende videre

fondene forudsiger at væksten vil bremses til 0,7%, hvilken vækst

svækker sindet og de fingerspidser der underskriver

alle erklæringerne imod de ”menneskelige dyr”

husk nogle af os vid dette endnu længere

hvis vi gør det på en formaliseret måde

I kan drikke kloakvandet

ordren fra de tilsynsførende der dokumenterer disse undersåtters munde

Skål for det jeg ved og skål for alle mine bekymringer

”… og vores hjerter … i JP Morgan Chase er med alle der lider.”

13 milliarder dollars i profit fra juli til september

den tilladte måde at sørge på

drivvåd af kortisol, produceret af mange dyr

vi efterlod vores kaffe og tøjet i tørretumbleren

afmålt, men kun kortvarigt, hvem kunne se op i lang tid,

kondensstriberne til den folkemorderiske turisme

og politikerne omfavner og tillader

dette gamle verdensvidunder, denne nyeste udgave af den grusomste lyserød

jeg har før lavet den her opgørelse for alle de ”menneskelige dyr”

det liberale demokrati har fejlet og er end ikke lykkedes med at skjule sine fascismer

denne sprogets snævre sti

fører mig herhen