Kvinder, race og klasse

Forsiden til Kvinder, race og klasse, fagbog af Angela Davis, oversat af Mikas Lang. Et sorthvidfotografi af en ung Angela Davis på en helt sort baggrund. Nederst står bogens forfatter og titel med hvid skrift.

Kvinder, race og klasse er Angela Davis’ hovedværk fra 1981 om sorte kvinders undertrykkelse og kvindebevægelsens udfordringer og muligheder.

Denne banebrydende historie om race, køn og klasseulighed fra slaveriets tid til aktuelle uretfærdigheder tilbyder et alternativt syn på kvinders kamp for frigørelse. Ved at spore de sammenflettede kampe for slaveriets afskaffelse og kvinders stemmeret, undersøger Angela Davis racismen og de klassefordomme, der er forbundet med den hvide feminismes elitisme.

Kvinder, race og klasse er også fortællingen om de heltinder, der gjorde modstand og nægtede at acceptere det liv, de blev født ind i.

Udkommet på Informations Forlag.

  • Med udgangspunkt i sorte kvinders omstændigheder demonstrerer hun, hvordan sociale kategorier formes af samspillet mellem magtstrukturer … Herudover udgør bogen et omfattende arbejde med historisk arkivmateriale og en velovervejet citationspraksis. Davis lader ikke kun forskere og intellektuelle, men mange forskellige personer komme til orde, og herved anerkender hun såkaldt almindelige (sorte) mennesker som vidende subjekter.

    Elizabeth Löwe Hunter i Eftertryk

  • En virkelig styrke ved Davis værk ligger i hendes afdækning af skyggesiden ved en række historiske fænomener, der ellers ofte fejres. … Med udgangspunkt i sorte kvinders historie drypper Davis således en hel del malurt i bægeret på traditionelle forestillinger om kvindebevægelsens kampe i USA, uden at hun på noget tidspunkt opgiver ideen om sort-hvid søstersolidaritet.

    Jørn Bredal i Information